Hvem er vi?

Vores vedtægter

Rønne-Knudsker Byting blev stiftet i 2006 som en paraplyorganisation for foreninger og organisationer  i Rønne-Knudsker. Bytinget følger med i, hvad der har betydning for Rønne-Knudskers ve og vel som bysamfund, hvortil en af Bytingets væsentligste opgave er at fordele midler, som hvert år tildeles fra Bornholms Regionskommune, via Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS) – der er tale om penge fra den såkaldte ’Lokalsamfundspuljen (II)’. Puljemidlerne består af de tidligere midler fra Fritids-og Kulturpuljen fra 2004 og Lokalsamfundspuljen fra 2015. Rønne-Knudsker Byting giver støtte til bl.a. arrangementer og særlige aktiviteter i Rønne og Knudsker, som er åbne for borgerne. Vi står også for at tildele finansielle midler til henholdsvis blomsterudsmykningen på en del af Rønne Torv og for juleudsmykningen i vintermånederne, der er med til at sikre en hyggelig stemning til den mørke tid for Rønne og Knudskers beboere samt besøgende.